28. maj 2012

28 maj

Jeg er så glad for, at vi endelig har fået lidt dansk sommer igen! En ferie sydpå er altid godt, men en ægte dansk sommer er jo perfekt! I dag var jeg ovre i skoven og gå med Lui og han nød det! :-) Nu venter alle eksaminerne rundt om hjørnet og jeg begynder at få lidt kriller i maven. Jeg glæder mig sådan, til at blive student og komme lidt videre! Nu vil jeg lave noget AT og nyde vejret! :-)
-Amalie

22. maj 2012

bordeaux



Jeg havde jo som skrevet fået gavekort i fødselsdagsgave. Det ene var til H&M, hvor jeg lige tog over i dag og kiggede. Jeg har faktisk kigget på denne jakke længe, men har været i tvivl hver gang. Og efter jeg er faldet over den i H&M hver gang, måtte den altså med mig hjem i dag!
349.- i H&M
-Amalie

oreocupcakes

 Opskrift på 24 oreo cupcakes:
150 g smør
200 g brun farin
200 g sukker
3 æg
2 tsk. vaniljesukker
300 g mel
2 tsk. bagepulver
3 dl. Mælk
10 oreos hakket i stykker
1 muffinspande i metal
24 papirforme
Frosting
2,5 pasteuriserede æggehvider
100 g sukker
220 g meget blødt usaltet smør (ikke margarine)
6 pulveriserede oreos
  1. Forvarm ovnen til 180 grader
  2. Pisk smør, brun farin og sukker sammen med en elpisker
  3. Pisk æggene i – et af gangen
  4. Bland bagepulver, vaniljesukker og mel sammen
  5. Bland lidt af mælken i smørblandingen og tilføj derefter lidt af melblandingen – forsæt sådan til alle ingredienserne er sammenblandet
  6. Vend de hakkede Oreos i dejen
  7. Hæld dejen i papirformene – de skal være 2/3 fulde
  8. Bag cupcakes i 20 minutter, hvis kagerne bliver for brune for tidligt, læg da sølvpapir over dem og fortsæt bagningen
  9. Når kagerne er bagt, skal de afkøles fuldstændig inden frostingen smøres på
  10. Til frostingen piskes æggehvider og sukker med et piskeris over et vandbad til alt sukker er opløst – det tager et par minutter
  11. Tag skålen af varmen og pisk blandingen med en elpisker ca. 10 minutter til blandingen er fuldstændig kold og stiv
  12. Pisk det meget bløde smør i – lidt af gangen
    Hvis blandingen begynder at skille eller klumpe – pisk blot videre, indtil den er glat igen
  13. Vend de pulveriserede oreos i frostingen og dekorer kagerne
Det er en ret god idé, at øve sig i at lægge frostingen flot på kagerne. For det var da lidt af en udfordring! Men godt smager de altså, og så er de rigtig nemme at lave. nomnom

- Amalie

fødselsdagsgaver


...og min fødselsdag gik rigtig godt! Hele familien kom i sommergodt humør til mig og mine mors fine kager og sommer clubsandwiches. Mums! Og så fik jeg nogle super lækre gaver; Ansigtsrens fra Clinique, bodylotion fra Nivea og Bodyshop (m. citron), en hårolie, gavekort, penge, en hvid blonekjole og en brun læder bumbag. Den er så sindssygt sej med nitter og frynser. Der skal nok komme nogle bedre billeder ind af den med tiden, for den skal IKKE byttes! :-)
-Amalie

20. maj 2012

bday

I DAG ER DET MIN FØDSELSDAG!!!
Og jeg blev vækket af mine forældre til dette syn. Friskbagt brød, croissanter og snegle fra bageren og en fødselsdagsgave. Jeg fik Clinique produkter og et gavekort til centeret på 1000 kroner. Oh yes, det kan da helt sikkert bruges! Senere får jeg gæster (og forhåbentlig lidt flere gaver ;-) ) og så skal jeg nok lave et oplæg med dem! Lige nu er jeg i fuld gang med at bage oreo cupcakes, de vil også komme frem på bloggen! Nyd mit gode fødselsdags-sommer vejr! Kram
-Amalie

18. maj 2012

sidste officielle skoledag


I dag var den sidste "rigtige" skoledag. Vi har dog timer på mandag. Så vi var nogle stykker der mødtes hos mig i morges og lavede brunch. Og der var selvfølgelig også stemning for shots og ølstaffet ;-) I aften skal jeg til fest med alle 3.g'erne på sukkerbageren! Det bliver så hyggeligt. Later...
-Amalie